Økonomiske kriser rammer ufaglærte hårdt - ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, samtidig har de ufaglærte svært ved at finde job igen i årene efter en krise - faktisk kan en fyreseddel under krisen betyde flere års ledighed for ufaglærte.

Siden den økonomiske krise satte ind i efteråret 2008, er arbejdsløsheden især taget til blandt ufaglærte.

En ting er, at vendinger i konjunkturerne slår hårdere igennem på de ufaglærtes ledighed. Et andet spørgsmål er, om konjunkturerne efterfølgende har betydning for de ufaglærtes chancer for at komme i arbejde igen.

Ved at se på tidligere arbejdsmarkedskriser viser det sig, at der er markant forskel på at miste arbejdet under en lavkonjunktur og en højkonjunktur.

Tidligere har op imod en tredjedel af de ufaglærte – knap 30 procent – stået uden arbejde to år efter, mens det samme ”kun” gjorde sig gældende for under hver femte af dem, der blev ledige i år med moderat ledighed.

Nogenlunde samme tendens ses, hvis man følger gruppen af ufaglærte fem år efter, at de mistede deres arbejde. Merledigheden for de ledige under lavkonjunkturen er altså stadig målbar fem år efter fyringen.

Det ses desuden, at en del af dem, der mister deres arbejde, helt forlod arbejdsmarkedet ved at gå på pension eller efterløn. Der er ligeledes en del, der falder uden for arbejdsmarkedet på f.eks. førtidspension.

Uddannelse er vejen frem
Ufaglærte er mere udsatte for at miste deres arbejde i forbindelse med vendinger i konjunkturerne. Forklaringen skal til dels findes i hvilke brancher, der rammes af kriser. Især byggeriet, handelssektoren og industrien, hvor mange ufaglærte er ansat, oplever typisk konjunkturændringer hårdt.

Sammenligner man situationen på arbejdsmarkedet under 1990’ernes krise og den økonomiske krise i dag, er der ikke noget, der taler for, at gruppen af ufaglærte skulle få lettere ved at komme tilbage i beskæftigelse i dag.

Samtidig med de aktuelle konjunkturer og den økonomiske krise sker der en del strukturelle skift på det ufaglærte arbejdsmarked, der gør, at der med tiden vil være et overudbud af ufaglært arbejdskraft.

AEs fremskrivninger for arbejdsmarkedet har vist, at der kommer til at mangle mere end 150.000 personer med en kompetencegivende uddannelse samtidig med, at der er et overudbud af ufaglærte på knap 90.000 personer frem mod 2019. Der bliver med andre ord kamp om de ufaglærte arbejdspladser, da der er mange flere ufaglærte, end der er brug for.

En vigtig del af løsningen er uddannelse. Både blandt de ufaglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet, men især blandt de yngre generationer.

Uddannelse kan være med til at sikre høj produktivitet og bedre arbejdstilknytning, end hvad et arbejdsliv som ufaglært vil give. For de ufaglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet, er det afgørende, at man tænker i både opkvalificering, videreuddannelse og decideret omskoling således, at de ufaglærte er klar til at tage imod den efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, der vil vise sig, når krisen er overstået.

Omtalt i Politiken d. 6. juli 2010