Flere arbejdsløse risikerer under krisen at blive fanget i langtidsledighed med stigende strukturel ledighed til følge. Dermed går flere års gevinster i form af, at flere ældre har udskudt deres tilbagetrækning og flere af de svage grupper er kommet i arbejde, tabt i de kommende år. Udviklingen skader den finanspolitiske holdbarhed med milliarder af kroner.

Den nuværende arbejdsmarkedskrise kan sætte grimme spor i strukturerne på arbejdsmarkedet. Vejen tilbage i beskæftigelse efter en fyring er blevet længere, og samtidig er antallet af nyledige eksploderet de første fire måneder i 2009. Flere arbejdsløse risikerer derfor at blive fanget i langtidsledighed med stigende strukturel ledighed til følge.

Kommer der flere langtidsledige skader det den finanspolitiske holdbarhed med milliarder af kroner og gør det endnu sværere at få finanspolitikken til at hænge sammen

Når 17 procent af de nyledige fortsat er ledige efter 52 ugers ledighed, varsler det nye tider med flere langtidsledige. Hvis afgangsmønstret ud af ledighed i det kommende år, ligner afgangsmønstret fra året før, vil der komme op til 23.000 flere langtidsledige fra gruppen af nyledige på 134.000 personer. Det svarer til en fordobling i antallet af langtidsledige.

Stigende ledighed koster på de offentlige finanser
Siden 2005 er det ellers lykkedes at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen markant blandt potentielle efterløns- og kontanthjælpsmodtagere og blandt grupper, som normalt ville være på ledighedsydelse. Samlet er arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt personer uden for arbejdsstyrken øget med 50.000 fuldtidspersoner fra 2005 til 2008.

Mistes disse gevinster, og kommer der flere langtidsledige, skader det den finanspolitiske holdbarhed med milliarder af kroner og gør det endnu sværere at få finanspolitikken til at hænge sammen.

Sidst vi havde en økonomisk krise i 2002/2003 kom den strukturelle ledighed iflg. vismændene op på ca. 120.000 ledige, hvilket er ca. 20.000 flere end i dag. I finanspolitiske holdbarhedstermer svarer det til 5-6 mia. kr. årligt. Det vil sige, at havde det ikke været for stigningen i den strukturelle ledighed, havde der været 5-6 mia. ekstra kr. til finanspolitikken om året.

Som tommelfingerregel kan man sige, at en reduktion i den strukturelle ledighed på 1 pct. enhed øger det finanspolitiske råderum med 8 mia. kr. OECD mener, at den strukturelle ledighed under krisen kan stige fra 4,3 pct. til ca. 5,2 pct. Det er en stigning på godt 0,9 pct. enheder eller 25.000 personer, hvilket svarer til, at de offentlige belastes med ca. 7 mia. kr. mere om året.

Der er derfor brug for en ambitiøs vækstpakke med fokus på offentlige investeringer og opkvalificering af arbejdsstyrken.

Omtalt i Politiken 26. august 2009.