13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 2001. For de 26 årige er det mere end hver fjerde, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse.

Det står især dårligt til i udkantsområderne af Danmark og med hensyn til indvandrerdrengene. Hvis man tror, at de uddannelsesmæssige udfordringer kan ”klares” ved nogle mentorordninger og bedre vejledning, lever man i en vildfarelse. AErådet mener, at alle unge bør have ret og pligt til 12 års uddannelse. Dette vil kræve nye og anderledes tilbud til de mest skoletrætte. Tilbud med mere praktisk indhold. Men den udfordring har samfundet pligt til at løse.

Globaliseringen har ikke ramt os hårdt, selvom der er blevet nedlagt mange ufaglærte job – for det er der - men fordi det via en massiv uddannelsesindsats er lykkedes at reducere antallet af ufaglærte på arbejdsmarkedet endnu kraftigere. Faldet i antallet af ufaglærte på arbejdsmarkedet skyldes både, at flere og flere unge igennem 1970’erne, 80’erne og 90’erne fik en uddannelse, og at der blandt de ældre, som forlod arbejdsmarkedet, var mange flere ufaglærte end blandt de unge, som kom ind på arbejdsmarkedet.

Denne dobbelte forbedring af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er desværre næsten ophørt. De unges uddannelsesniveau stiger ikke mere, og der bliver mindre og mindre forskel på de unges og de ældres uddannelsesniveau. Hvis uddannelsesniveauet for de unge ikke bliver forbedret i forhold til i dag, vil vi løbe ind i større og større problemer med at tackle den teknologiske udvikling og den stigende globalisering.

AErådet mener, at alle unge bør gives en ret og pligt til 12 års uddannelse, så det laveste uddannelsesniveau i Danmark for fremtiden svarer til det nuværende ungdomsuddannelsesniveau. En udvidet uddannelsespligt forpligter de unge, men det forpligter også samfundet til at have et seriøst og ordentligt uddannelsestilbud til alle. Dette vil kræve nogle nye og anderledes uddannelsestilbud til de mest skoletrætte. Uddannelsestilbud, som indeholder et betydeligt praktisk element frem for teori på en skolebænk. Men den udfordring kan og bør løses. Danmarks succes med en høj velstand og en lille ulighed skyldes især vores høje kompetencebund. Denne position skal vi fastholde og udbygge.

Det store uddannelsesløft på arbejdsmarkedet, vi så i 1980’erne og 1990’erne, men som nu er ved at være udtømt, kan vi i høj grad takke fremsynede politikere for, da de i starten af 1970’erne udvidede uddannelsespligten fra syv til ni år.

Omtalt i Ugebrevet A4 18.08.2008