Næsten hver tredje af de unge mellem 16 og 29 år er i dag ikke i gang med en uddannelse eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse - ud af de 281000 personer har 203000 grundskole som højst fuldførte uddannelse, mens omkring 78000 har en gymnasial uddannelse - med de stigende efterspørgselskrav til uddannelsesniveauet i det kommende årti, står vi overfor en massiv udfordring.

Godt 281.000 unge i alderen 16-29 år er i dag ikke under uddannelse, på trods af, at de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Set i forhold til befolkningens størrelse svarer det til, at knap 31 procent eller næsten hver tredje af de 16-29-årige.

Der er tale om 203.000 unge med en grundskoleuddannelse og godt 78.000, der alene har gennemført en gymnasial uddannelse. Det svarer til henholdsvis 22,2 procent og 8,5 procent af de 16-29-årige.

Som tallene viser, står vi overfor en kæmpe udfordring, hvis befolkningen uddannelsesmæssigt skal kunne leve op til de krav, der stilles på det fremtidige arbejdsmarked, hvor efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde.

AE’s arbejdsmarkedsfremskrivning til 2020 peger på, at der vil være et overskud på 180.000 personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens der vil mangle op mod 150.000 personer med videregående uddannelse. Samtidig vil der ligeledes være stor mangel på faglært arbejdskraft.

Væksten i befolkningens uddannelsesniveau er gået i stå de seneste 10 år
De beskæftigedes uddannelsesniveau voksede i gennemsnit med omkring 0,6 procent om året i 1980’erne og 90’erne.

I perioden 2000-2008 har den gennemsnitlige vækst imidlertid kun været på 0,3 procent om året, og de senere år har der stort set ikke været nogen vækst.

Uddannelsesniveauet for de beskæftigede er med andre ord gået i stå. Værst ser det ud for kvinderne, hvor væksten er dykket meget markant. Mændene har ligeledes oplevet et dyk, men fra et generelt lavere niveau.

Sker der ikke noget, der rykker på dette mønster, vil udbuddet af uddannet arbejdskraft ikke kunne følge med den forventede efterspørgsel. Det vil med tiden skade vores velstandsudvikling gennem en lavere produktivitetsvækst, men også gennem en lavere erhvervsdeltagelse.

Omtalt i Berlingske Tidende 21. januar 2011.